Home of The Truffle Hog

Google Panda update – PANIK or not?

af Steen Öhman

i Google,SEO,Søgemaskineoptimering

Idag modtog jeg et nyhedsbrev omkring online kommunikation, hvor jeg læser overskriften “Google udelukker søgeoptimerede websites”, hvilket i sagens natur fik mig op af stolen.

Artiklen bag overskriften viste sig at omhandle Google’s seneste Panda opdatering, som har medført nogle ret store ændringer i søgeresultaterne i de lande, hvor det er blevet rullet ud.

Risikerer du at blive udelukket?

Google ændrer løbende søgealgoritmerne, og den måde de ranker dit site på. Der er ikke noget nyt i dette – og Panda er langt hen af vejen et forsøg på at gøre søgeresultaterne bedre, og i øvrigt i tråd med mange tidligere opdateringer – jf. deMibs artikel.

Og nej Panda er ikke et angreb mod SEO, men primært et angreb med duplicate content/indholdsspam, hvor sites prøver at ranke på ikke originalt indhold de har scrapet på nettet, eller identisk indhold som de har duplikeret ud på en masse sites.

Panda indeholder tilsyneladende også en større fokus på sitets kvalitets parametre, herunder bounce rate mm. En høj bounce rate er en god indikation af at siden ikke indeholder værdifuldt content for brugeren, eller sitets kvalitet generelt er så lav, at brugeren skynder sig videre. Hvis et site har en meget høj bounce rate, så kan det nu tabe rankings, da Google opfatter dette som at brugerne ikke finder indholdet værdifuldt.

Så nej Panda vil ikke få dig udelukket, hvis du i øvrigt følger Google’s guidelines, og ikke baserer din forretning på content farms, content spam, content scraping eller andre meget aggresive strategier.

Fokus på kvalitet

Panda bør imidlertid får dig til at sætte øget fokus på kvalitet på dit site. Øget fokus på bounce rates er tilrådeligt, da disse er en meget god indikation af hvordan brugerne opfatter dit site. En høj bounce rate er en indikation af at brugerne ikke finder det de søger, og forlader sitet igen af den årsag. Denne adfærd kan fremadrettet betyde dårligere rankings og dermed mindre trafik. Om det så betyder mindre forretning – ja det kan man vel diskutere, da de besøgende måske hele tiden har klikket hurtigt væk fra din side.

Sørg for at sitet loader hurtigt, således at brugeren får en god oplevelse. Drop overdreven brug af bannere og andet, der kan øge bounce-rates fordi brugerne ikke kan se det indhold de har søgt efter.

Pas på med at bruge indhold fra andre sites, f.eks. feeds, da dette indhold hurtigt kan vise sig at ligge mange steder rundt omkring på nettet, og dermed vil Google måske vurdere dette som “dårligt”, hvilket kan skade dit site som helhed.

Sidst men ikke mindst, få nu ryddet op i duplicate content på dit site. Mange CMS systemer og Web-leverandører laver løsninger, med store duplicate content problemer, og Google straffer dette hårdere og hårdere. Så ryd op, og sørg for at Google kun indekserer en version af hver side.

Husk meget søgemaskineoptimering går ud på at gøre indholdet tilgængeligt og fortolkeligt for Google og de øvrige søgemaskiner – og meget lidt går ud på at snyde sig til topplaceringer i søgeresultatet.

{ 4 Kommentarer }

Morten 26. maj 2011 kl. 12:42

Hej Steen

Hvad angår afvisningsprocenten/bounce rate så er det svært at vide hvad google mener er en for høj afvisningsprocenten/bounce rate synes jeg, er det 40% eller over 50% det er selvfølgelig svært at svare på, men ville være rart hvis google kunne komme med en retning for hvordan det helst skal være

Tak for en god artikel iøvrigt.
Mvh
Morten

Nikolaj Mogensen 26. maj 2011 kl. 1:03

Fint lille indlæg, men hvor stor er faren når man ved produkter har elementer der er ens. Eksempelvis en beskrivelse af designeren, der går igen på de 50-100 produkter den designer har i en webshop?

Steen Öhman 26. maj 2011 kl. 1:16

Morten, tak for din kommentar ..

Tror ikke det er en eksakt videnskab – men det er ret åbenlyst at en bouncerate på 90% normalt må betegnes som problematisk – og et tegn på at siden slet ikke giver brugerne den værdi de søger – og derfor med rette heller ikke bør ligge i toppen af søgeresultatet.

Som virksomhed bør man jo søge at tilfredstille og fastholde brugeren, og derfor prøve at minimere bounce rates.

Steen Öhman 26. maj 2011 kl. 1:22

Nikolaj tak for din kommentar – mit forslag ville være at variere teksterne så meget som muligt, således at sandsynligheden for at indholdet bliver opfattet som identisk reduceres. Dette bør også give muligheden for at få trafik fra flere forskellige søgetermer, og generelt gøre sitet mere interessant – og ja jeg ved det er et stort arbejde.

Hvis man har rigtigt mange sider der er næsten identiske, så bør man vel overveje om de alle behøver at blive indekseret. Hvis man sælger sko, og der indekseres en side for hver størrelse (for hver model), så er det måske ikke nødvendigt?!

Det er ikke længere muligt at kommentere denne artikel.

Forrige artikel:

Næste artikel: