Home of The Truffle Hog

Google Instant Search

af Steen Öhman

i Google,SEM,SEO,Social Media,Søgemaskineoptimering

Post image for Google Instant Search

Google har netop lanceret endnu et nyt tiltag, der skal forbedre brugeroplevelsen, når der søges i de snart sagt uendelige informationer, der findes på nettet.

Google Instant Search hedder det nye tiltag, og det er en af de større og mere banebrydende ændringer i Google’s søgeinterface.

Instant Search er i virkeligheden ret enkelt set fra brugerens perspektiv, idet det organiske søgeresultat blot ændrer sig i takt med at brugerne indtaster søgeord – frem for at man selv skal aktivere søgningen, som hidtil.

Du kan prøve Google Instant her – og i nedenstående video præsenteres Google Instant.

Google Instant – hvad skal man mene?

Det er efter min opfattelse for tidligt at vurdere konsekvenserne af Google Instant, men der er dog chance for at Instant kan få ret stor indflydelse på hvordan folk benytter søgemaskinerne og således også på SEO og SEM.

Nogle har været ude og sige at Google Instant vil betyde enden på søgemaskineoptimering, som vi kender det, men den konklusion mener jeg ikke at der er belæg for … endnu!

Jeg har dog gjort mig et par observationer:

  • Side 1 i søgeresultatet vil få øget fokus, da brugerne hellere uddyber søgningen frem for at gå til side 2 i søgeresultatet.
  • Andelen af long-tail søgninger må blive forøget, hvis brugerne hellere vil uddybe/rafinere søgningerne frem for at gå til side 2 i søgeresultatet.
  • Google Instant fungerer pt. ikke særligt godt på mobile enheder, da hastigheden forhindrer at søgeresultatet opdateres dynamisk!
  • Det bliver interessant at se hvordan Google vil matche Adwords til de dynamisk skiftende søgeresultater, og om dette også kan loade så hurtigt. Det må være en udfordring at få tilstrækkelig fokus på annoncerne, når søgeresultatet skifter dynamisk.

{ 1 trackback }

Tweets that mention Google Instant - det nye Google? -- Topsy.com
9. september 2010 kl. 8:10

{ 2 Kommentarer }

Rolf 21. september 2010 kl. 10:16

Ja det bliver helt sikkert spændende at se hvilken betydning Instant har på søgningerne. Selvfølgelig bliver Instant ikke døden for SEO, men nok nærmere andre søgninger der skal optimeres imod.

Steen Öhman 21. september 2010 kl. 11:47

Helt enig … måske kan man endog sige at betydningen af at ligge helt i top på side 1 bliver større, og long tail søgninger kommer til at stige. Begge dele bør da giver lidt SEO arbejde, skulle man tro.

Det er ikke længere muligt at kommentere denne artikel.

Forrige artikel:

Næste artikel: