Mediebilledet bliver stadigt mere fragmenteret og uoverskueligt, og det bliver stadigt vanskeligere at vinde kundernes opmærksomhed. Der er mange måder hvorpå man kan skabe attention hos målgruppen, også uden at “råbe” meget højt i mediebilledet.
Trend spotting
Mediebilledet domineres ofte af nogle få hovedhistorier, der i kortere eller længere tid sættes dagsordenen. Disse historier genererer søgetrafik, opmærksomhed og interesse. Et eksempel på sådan en historie er lanceringen af iPad, der har skabt en voldsom mængde omtale, samt afledte historier.
Hvis man som virksomhed kan koble sig på sådan en historie, og relatere denne til virksomhedens brand og produkter, så kan man få mulighed for at ride med på bølgen, og dermed skabe både trafik og omsætning.
Kunsten er naturligvis at finde disse events og skabe en vinkel, der gør at man kan koble brand og produkter til emnet/begivenheden.
Lanceringen af iPad er en international begivenhed, som er unik på mange måder. Men selv tilsyneladende små begivenheder i Danmark kan faktisk generere en masse trafik.
Oasis of the Seas
Da det store krydstogtskib Oasis of the Seas i november 2009 skulle passere under Storebæltsbroen, var der en pæn del national medieinteresse, og A/S Storebælt besluttede derfor at lægge en historie på www.storebaelt.dk om skibets passage under broen.
Denne artikel genererede i løbet af nogle to dage 5000 – 7000 ekstra besøg på www.storebaelt.dk, og dermed også en unik mulighed for at kommunikere brand og produktbudskaber til de potentielle kunder, der besøgte sitet.
Udfordringen er her at være ude i god tid, og spotte den gode historie, og tro på at det er værd at kaste ressourcer i at sætte sitet op, således at man får del i den omtale historien skaber.
Konkurrencer – den nemme løsning
Det kan være svært at finde en vinkel, der kobler brand og produkt til en aktuel event eller historie. En nem løsning kan være at udlodde præmier, der relaterer sig til nyheden. Konkurrencen vil så generere trafik pga. koblingen til det populære emne.
Et eksempel er alle de konkurrencer, der på det seneste har haft iPad, som trækplaster – det er næppe tilfældigt.
Will it blend – iPad
Blendtec, der gennem flere år har haft stor succes med deres virale “Will it blend” video’er på Youtube. De plejer ofte at blende ting, som Youtube brugerne foreslår, men i forbindelse med lanceringen af iPad har de virkeligt været hurtigt ude.
Dette er et klassisk eksempel på hvordan trend spotting overføres direkte til en viralt marketing koncept. Hurtigt reageret og godt eksekveret. Resultat – næsten 5 mio. visninger på en uge!
We’ve heard that the iPad will change your life, but will it change the way you blend?



