Home of The Truffle Hog

Fra de månedlige arkiver:

december 2009

Personaliseret søgning

Google har introduceret personaliseret søgning for alle brugere af Google. Det er ikke rullet helt ud endnu, men optræder allerede på visse søgninger på www.google.dk. Læs mere om personaliseret søgning her.

Weboversigt – slå personalisering til og fra

Du kan se om personaliseret søgning er i funktion, hvis der står weboversigt i øverste højre hjørne af søgeresultatet – og under weboversigt kan man slå personaliseret søgning til og fra.

Som nævnt optræder weboversigt ikke på alle søgninger på Google, men det er formentlig kun et sprøgsmål om tid inden Google får det rullet helt ud på alle søgninger.

personaliseret søgning i Google

Effekter af personaliseret søgning

Jeg har lavet nogle få analyser af hvor stor effekt personaliseret søgning har på søgeresultatet, og disse tests viser at der i visse tilfælde kan blive møbleret ret kraftigt om i søgeresultatet, når man slår personaliseret søgning slås til eller fra.

Om effekterne er større end dem man ser, når man logger ind eller ud af Google services er svært at sige, men nogle tests indikerer at forskellen kan være større ved personalisering. I et eksempel rykkede et site jeg bruger meget fra #7 i søgeresultatet til #1 – hvilket er en markant større forskel end ved log-ind i Google.

Flere tests nødvendige

Der skal ikke drages forhastede konklusioner, men der er ingen tvivl om at den personaliserede søgning udgør en kommunikationsudfordring af SEO’er verden over.

Rankings bliver lige pludseligt et meget diffust begreb, og det er jo ikke givet, at gennemsnittet af de personaliserede søgninger svarer til resultatet af en søgning uden personalisering.

Personalisrede søgeresultater ... og SEO

Google har meddelt at de nu personaliserer alle søgninger på mere end 40 sprog … se den officielle Google meddelelse her.

Tidligere var det kun brugere, der var logget ind (Gmail mm.) som fik personaliserede søgeresultater, men nu er det altså alle brugere af Google – med mindre de fravælger dette.

Hvad er personaliseret søgeresultater

Personaliserede søgeresultater er baseret på din historiske søgeadfærd. Google prøver at give dig mere relevante resultater udfra hvad du ellers har søgt på – reelt behavioral targeting indenfor seach. Ifølge Google anvendes de sidste 180 dages søgninger til personaliseringen af søgersultatet.

Konsekvenser af personaliseret search

Personaliseret søgning har store konsekvenser for brugerne, og for SEO branchen. For brugerne er der en række privacy forhold, der er problematiske, mens SEO lige pludselig bliver en noget mere diffus og mindre målbar størrelse.

Man kan ikke længere checke rankings ved at køre en enkelt søgning på Google, idet hver bruger vil se et personaliseret og potentielt individuelt søgeresultat. Problemet har eksisteret før, idet brugere der var logget ind (gmail og andre Google services) så personaliserede søgeresultater – men nu er det alle brugere, der får et individuelt resultat.

Så man kan ikke længere sige, at man ligger no 1. i søgeresultatet, idet dette resultat varierer fra bruger til bruger!

Hvad gør man så

Det er min vurdering at søgemaskineoptimering er præcist lige så relevant, som det hidtil har været, idet et optimeret site alt andet lige også vil klare sig bedre i en personaliseret søgning.

Det bliver dog en kæmpe udfordring at checke rankings, såfremt disse varierer meget på tværs af brugerne. Teoretisk set bliver man nødt til at lave stort panel-check, hvor man checker rankings på tværs af mange brugere, med forskellig søgeadfærd, hvis man skal få en rimeligt sikker vurdering af rankingen.

Der er derfor ingen tvivl om at personaliserede søgninger kommer til at få stor indflydelse på SEO arbejdet i de kommende år, idet man bliver nødt til at analysere variationen i søgeresultaterne på tværs af brugerne, og det er muligt at strategien også skal revideres set i lyset af denne variation.

Jeg vender tilbage med en opdatering vedr. personaliserede søgninger, når jeg har fået kigget på hvordan de påvirker de danske brugere af Google.

Indtil da vil jeg anbefale Danny Sullivans artikel fra Searchengineland

Post image for Hvordan fjerner man sider fra Google’s indeks

Søgemaskinerne crawler dit site med deres robotter, og indekserer de sider, de finder på deres vej rundt på nettet.

Normalt er udfordringen at få søgemaskinerne til at optage siderne i deres indeks så hurtigt og smertefrit som muligt, men engang imellem kan der også være behov for at få fjernet nogle sider eller hele sites fra søgemaskinernes indeks.

Hvordan fjerner man en side fra Google

Man skulle tro at det var nok at slette siden fra sitet eller fjerne hele sitet fra serveren, men det er ikke altid tilfældet, idet Google ikke altid får fjernet siden fra indekset, selvom den ikke længere findes.

I denne video finder du svaret på hvordan du effektivt får slettet sider fra Google’s indeks – eller ihvertfald den metode Google anbefaler – og som giver størst chance for succes.

Social media og social search - hvad gør Google?

Social Search eller Live Search er blevet et af det helt store samtaleemner og fokusområder efter at Twitter og Facebook er slået så massivt igennem.

Udfordringen for søgemaskinerne

Søgemaskinerne har hidtil crawlet nettet og indekseret siderne i deres forskellige indeks over internettets indhold. Søgemaskinerne crawler nettet flittigt, men der kunne før gå timer og nogle gange dage, inden en ny side blev optaget i indekset.

Søgemaskinerne har dog længe arbejdet på at gøre indekseringen hurtigere og har blandt andet lavet særlige løsninger for blogs, der sikrer en indeksering af nye sider i løbet af ganske kort tid.

Men uanset hvordan man vender og drejer det, så er indekset ikke live, og derfor kan det ikke bruges til at følge en dialog eller aktuelle trends på de sociale medier. Hvis dette skal være muligt, så skal søgemaskinerne giver mulighed for live search – således at en Tweet kan findes via søgning, få sekunder efter den er afsendt.

Hvad gør Google indenfor social og live search

Søgemaskinerne står derfor overfor en seriøs udfordring, idet de på meget kort tid skal indeksere en masse social media indhold, og integrere det i deres øvrige indeks over indholdet på nettet.

Google har stor fokus på dette område, og i denne video forklarer Matt Cutts hvordan de har grebet sagen an.

Hvad snakker du om på Twitter?

Twitter er et flygtigt og meget hurtigt medie, hvor de Tweets der er blevet sendt, hurtigt glemmes og gemmes hen. Tag dog ikke fejl af dette, gamle Tweets kan graves frem. Så det gamle råd gælder også på Twitter skriv ikke noget du ikke har lyst til at se igen på forsiden af Ekstrabladet.

Men hvad snakker du så om – på Twitter?

Twitter er en sjov blanding af dialog, profilering, informationsdeling og ren markedsføring. Derfor bliver det også hurtigt et meget broget billede, der tegner sig, når man kigger kommunikationen fra en Twitter bruger igennem.

Et værktøj til dette er Tweet Cloud – http://tweetcloud.icodeforlove.com/, der giver en “ord sky” over dine Tweets i en afgrænset periode – fra en dag til et helt år. Jeg kørte en på @SteenOhman for den seneste måned, og resultatet kan ses nedenfor.

HUSK at ændre Twitter password efter du har benyttet services, der kræver log-in til din Twitter account. Man ved aldrig om adgangen senere misbruges.

Tweetcloud – hvad er værdien?

Det er navlepilleri, men faktisk også et nyttigt redskab, idet den opsummerer hvad dine followers ser. Husk de ser også dine meningsudvekslinger om togdriften og vejret i Danmark. Hvis du skal være professionelt interessant for mere end en lille gruppe mennesker, så skal din Tweet Cloud have en passende balance mellem indhold stilet til enkeltpersoner (dialog) og de emner, som er kernen i din Twitter profil.

Tweet cloud for @SteenOhman - november 2009

Tweet cloud for @SteenOhman - november 2009

Google Wave første indtryk

Google Wave er et nyt social værktøj, som Google har udsendt i preview til en begrænset kreds af brugere. Wave er blevet meget omtalt, og da jeg ikke i første omgang var blandt dem, der modtog en invitation til at deltage i eksperimentet, så blev interessen endnu større.

Så kom jeg endelig på Wave

Jeg havde gennem længere tid søgt at få fat i en invitation, men først d. 23. november lykkedes det at få en invitation via Barry Schwartz fra Rustybrick – tak til Barry.

Preview er virkelig preview

Google har selv misbrugt begrebet Beta release, idet Gmail var Beta flere år efter den reelt var sat i drift. Derfor var forventningerne til Wave ret store for mange brugere – men lad det være sagt med det samme, Wave er ikke en færdig løsning – der er stadig et stykke vej, før Wave er klar til Beta eller final release.

Google Wave ... første indtryk af Wave

Hvad kan Wave

Der er ingen tvivl om at Wave indeholder nogle muligheder, som ingen af de andre social media besidder, idet man kan udveksle stort set alle typer af content i en Wave, og derved repræsenterer Wave mulighederne, hvor f.eks. Twitter repræsenterer effektivitet og “ease of use”.

Wave er ikke bare en ting, Wave kombinerer funktioner fra MSN Live messenger, Twitter, Facebook … og det hele er smidt ned i en stor shaker og rystet grundigt rundt.

Resultatet er overvældende mange muligheder, som er pakket ind i et interface, der ikke helt er tidsvarende, når man normalt bruger applikationer som Tweetdeck og andre programmer, der ikke er begrænset af browserens rammer. Mange muligheder kræver en fantastisk gennemtænkt navigation/kontrolpanel, hvis ikke det skal udelukke mange brugere fra at bruge Wave. Det er Google ikke kommet i mål med endnu.

Flere på Wave = bedre oplevelse

En anden udfordring er at antallet af brugere på Wave er begrænset, og det er derfor vanskeligt at få en rigtig dialog igang på Wave, idet det er vanskelig at finde kontakter, der også er på Wave. Google er ved at rette op på dette med flere invitationer, men der skal mere til for at man kan bruge Wave til andet end test.

Konklusion

Der er ufatteligt mange muligheder i Wave, men Google skal gøre det enklere og lettere at anvende Wave, hvis Google Wave skal slå igennem i en bredere kreds. Det skal være let at bruge Wave, lige så let som det er at bruge Facebook, Twitter og Google search. Der er gået for meget ingeniør i Wave, hvor for mange funktionaliteter er gået ud over usability.

Jeg er dog ikke i tvivl om at Google selv, eller andre, vil lave applikationer, der vil få Wave til at fremstå lige lækkert og let at bruge som Twitter på Tweetdeck eller Seesmic. Hvor mange ville bruge Twitter, hvis man kun kunne anvende Twitter fra websiden twitter.com?

Så ja første indtryk af Google Wave antyder mulighederne, men usability forhindrer pt. at Wave får et stort bredt folkeligt gennembrud, og de mange funktionaliteter gør at en optimering af usability er en kæmpe udfordring.

For mange muligheder er ikke nødvendigvis et gode – og usability er nøglen til succes. Hvis man er i tvivl om rigtigheden af dette – så kig på Ipod, SMS og Twitter, der alle giver målrettet, og let tilgængelig funktionalitet, der umiddelbart kan anvendes, uden at læse så meget som en side i en manual.

soe.sbf@googlewave.com