Twitter

Twitter tilføjede for nogle uger siden en ny feature – Twitter lists, der giver den enkelte bruger en mulighed for at dele Tweets op i forskellige brugergrupper (lists), og se tweets separat (kun se tweets fra listen).

Twitter lists kan enten være private eller offentlige. De private twitter lists har primært et logistisk formål, idet det letter arbejdet med at læse de indkomne tweets. Denne funktion har imidlertid længe været tilgængelig med TweetDeck, hvor man kan gruppere dem man følger.

De offentlige Twitter lists er mere en profilering af Twitter profilen. Man viser og tilbyder sine kontakter til interesserede, og positionerer sig dermed i forhold til potentielle followers.

Lists godt eller dårligt

Der er god fornuft i at organisere sine indkomne Tweets, men det er funktioner, der findes i mange værktøjer, hvorfor denne fordel ikke rigtigt tæller.

Hvad angår profilering af den enkelte Twitterprofil, så er det selvfølgelig fint at vise, at man følger de rigtige, men hvis brugerne ikke følger dine lister, så har det jo reelt ikke den store effekt! Hvis dine lister derimod bliver et tilløbsstykke, så er det klart en styrkelse af dit brand på Twitter, og dermed har listen skabt værdi.

Lister kan dog også være negativ lister, hvilket givetvis ikke var hensigten, men Michael Grey (Graywolf) har ganske ret i at de kan bruges mod personer – se Graywolfs artikel her. Så hold øje med hvilke lister du er på selv!

Data omkring lister

Jeg er selv på 21 lister, tak for tilliden, og disse lister er oprettet af 13 Twitter brugere. Disse brugere har i gennemsnit 14116 followers (det er mange), men de har i gennemsnit kun formået at få konverteret 26 af disse til at følge deres lister.

Der er ingen af de 21 lister, der har mere end 300 followers (maksimum er 205), og i gennemsnit følger 0,19% af deres followers deres lister!! Den der klarer sig bedst er @fantomaster, hvor 3,3% af hans followers følger SEO listen – ellers er der kun en liste mere, der har formået at konvertere mere end 1% af followers til at følge en liste!

Twitter lists en succes?

I mine øjne, er Twitter lists kun en succes, hvis de bliver fulgt af en pæn gruppe mennesker, ellers er der intet socialt element i en liste.

Udfra hvad jeg kan se, så er det kun meget markante brugere, der kan få flere followers til lister, og selv rimeligt prominente brugere kan ikke trække mere end 100 – 200 followers til deres lister.

Om man opfatter dette som en succes … det kan jeg ikke vide, men i min bog er det lidt nedslående tal, og der er ikke umiddelbart tegn på at Twitter lists bliver en social succes. Men som redskab til styring af dem man følger – ja der er det et fint tiltag.

Twitter er i eksplosiv vækst, og er ved at blive rigtigt intessant til online marketing. Det er snarere reglen end undtagelsen at brugerne har hundredevis ja tusindvis af followers. Men hvad er egentlig en “god” eller om man vil “attraktiv” Twitter bruger, der er værd at følge.

Hvem skal du følge på Twitter?

Når jeg skal se om jeg vil følge en person på Twitter kigger jeg normalt på om personen er aktiv indenfor de kategorier/brancher, der interesserer mig. Dernæst kigger jeg på hvor meget de har skrevet på Twitter, der er jo ingen grund til at følge nogen, der aldrig skriver noget. Endelig så kigger jeg på hvor mange der følger dem og hvor mange de selv følger, for at få en ide om deres popularitet.

Det er selvsagt de samme ting man selv bliver målt på, når andre brugere vurderer om de vil følge dig på Twitter. Der er imidlertid kommet nogle rigtigt gode redskaber til vurdering af brugerne. Jeg har valgt at kigge på fire af disse analyseværktøjer her.

Twittergrader

Det ene jeg vil fremhæve er Twittergrader, der er lavet af de dygtige folk fra Hubspot, og som tilbyder en række værktøjer til at grave interessante Twitterbrugere frem.

Hver Twitterbruger tildeles en Twitter grade, der ligger mellem 50 og 100. En Twitter grade på 100 indikerer at man er en top bruger af Twitter, mens 50 betyder at man har en profil, der ikke bliver brugt eller fulgt. Der foreligger ikke noget officielt om hvordan Hubspot beregner din Twitter grade.

På Twittergrader kan man tillige se hvem der er topbrugere indenfor bestemte geografiske områder, hvilket kan være meget sjovt.

Twittergrader er et meget sjovt værktøj, når man skal vurdere andre brugere, men da beregningsmetoden ikke er kendt, så er der ikke meget information at hente om, hvordan man selv forbedrer sin attraktivitet som Twitterbruger.

Twitalyzer

Det andet værktøj er Twitalyzer, som giver flere mere detaljerede delmål, over hvordan du benytter Twitter. Twitalyzer har 5 delmål for din Twitterprofil: Influence, Signal, Generosity, Velocity, Clout – læs mere på www.twitalyzer.com.

Twitalyzer har mere fokus på hvordan du interagerer med de øvriger brugere på Twitter, hvor hyppigt, hvor meget du ReTweeter, og hvor meget det du skriver bliver ReTweetet af dine followers.

Dette værktøj er mere anvendeligt såfremt man ønsker at forbedre sin attraktivitet på Twitter, da der er flere mål man kan optimere på. Største problem er som jeg ser det, at målene er meget volatile, og baseret på en ret kort tidsperiode (1. måned), så pauser fra Twitter bliver straffet hårdt og brutalt.

Twitteranalyzer

Det tredie værktøj er Twitteranalyser, der tilbyder en lang række statistikker, herunder kurver over hvordan brugeren har opbygget dine Followers mm. Der er mange sjove statistikker, der er værd at dykke ned i på Twitteranalyzer.

Personligt bruger jeg ikke Twitteranalyzer så meget, da jeg synes man savner nogle overordnede mål. Man kan grave rigtigt mange tal frem, men de får det ligesom ikke opsummeret i et eller nogle få mål, der kan bruges til en hurtig evaluering af en brugers attraktivitet.

Klout

Det sidste værktøj er det forholdsvis nye Klout, der også måler brugerens indflydelse på Twitter. Nu er indflydelse mange ting, og i virkeligheden er det en anden variant af Twittergrader tilgangen – bare bedre dokumenteret og mere gennemskuelig rent metodemæssig – se Brian Solis gennemgang af Klout her.

Jeg synes at Klout umiddelbart er det bedste værktøj til at vurdere en Twitter bruger, idet man har flere dimensioner at vurdere udfra, uden at det dermed drukner i ligegyldig statistik.

En sjov feature er at Klout deler brugerne op i 4 typer – Persona, Connector, Climber og Casual. Persona er Twitter personligheder, med stor indflydelse og et stort publikum – et brand på Twitter, mens en Connector også har en vis indflydelse, men et mindre publikum og dermed samlet set en mindre gennemslagskraft.

En anden stærk feature ved Klout er at man kan få lister over de 25 mest indflydelsesrige brugere indenfor en lang række emner – dette kan være fint hvis man skal arbejde med Twitter udenfor eget emneområde.

Særligt som registret bruger af Klout får man mange spændende faciliteter, og det er absolut værd at registrere sig og få adgang til alle funktionerne.

Hvad skal man bruge?

Det afgørende er ikke hvilket værktøj man bruger, det afgørende er at man er opmærksom på de muligheder, der ligger i de forskellige værktøjer. Efterhånden som flere og flere kommer på Twitter, så vil folk begynde at begrænse hvem de følger, idet de ellers vil tabe overblikket over indkomne Tweets.

Det er derfor vigtigt at man fremstår som en attraktiv bruger, idet man derved har lettere ved at komme på listen hos de rigtige folk. Og ovennævnte værktøjer kan give dig nyttig viden om hvordan du optimerer din profil på Twitter.