Home of The Truffle Hog

Fra kategori arkiverne:

Google

Se video'er fra SES London 2010

SES London er en glimrende konference, og i år var der et meget spændende program, men en række af de helt tunge drenge indenfor SEM, SEO og online marketing.

Her er et par video’er hvor Greg Jarboe interviewer nogle af de mere interessante indlægsholdere på SES London 2010.

Bryan Eisenberg – conversion rate specialist

Bryan Eisenberg er altid meget interessant at lytte til – få et par tip i denne video

Avinash Kaushik, Google, Analytics Evangelist

Spørg mig ikke hvordan man udtaler navnet … men Avinash Kaushik er en af de mest inspirerende analyse folk man kan møde i denne verden. Hvis man tror at web analytics er kedeligt .. så tag et kig på denne video.

Post image for Matt Cutts om Linkbuilding

Linkbuilding er en vigtig del af søgemaskineoptimering, hvilket i stort omfang skyldes Google, der med den oprindelige PageRank model satte fokus på links.

Der er mange måder at skaffe links på – nogle mere pæne end andre – og Google har stor fokus på at få stoppet de mere tvivlsomme link-building metoder – herunder især købte links.

Google om link-building

Matt Cutts fra Google er en af de mest aggressive i kampen mod link og web-spam. I denne video kommer Matt med nogle tips til hvordan man kan bygge links på helt legal vis. Der er måske ikke meget nyt under solen … men derfor er der en del nyttig viden i videoen.

Post image for Matt Cutts – forudsigelser for Search og SEO i 2010

Der skete utroligt meget indefor search området i 2009. De sociale medier blev integreret i search, og live search blev dermed virkelighed. Dermed er stort set alt indhold på nettet blevet gjort søgbart direkte i de store søgemaskiner.

Mange af nyhederne er endnu ikke slået igennem overfor de danske brugere af Google, men der er i mine øjne tale om intet mindre end en revolution af søgemaskinerne, der er undervejs.

Mange nyheder fra Googlei 2009 – men hvad med 2010?

Google har introduceret en lang række nyheder i 2009, og man kan spørge sig selv om de snart kan have mere i ærmet. Her er en lille video, hvor Matt Cutts fortæller lidt om hvordan han tror search vil udvikle sig i 2010.

Google Buzz ... implikationer for mobile samt kommentarer

Google Buzz er dagens nyhed, og nok større end som så. Sergey Brin deltog i præsentationen af Google Buzz, hvilket indikerer at Google lægger meget vægt på Buzz – også større vægt end de har gjort på flere af de seneste nyheder fra Google.Sagt på en anden måde, så er det her større end live search og de mobile nyheder, der blev præsenteret i slutningen af 2009.

Der er endnu ikke fuld adgang til Buzz – hvorfor det er svært at danne sig et ordentligt billede af hvad Buzz kan og ikke kan. I mine øjne er det et langt bedre bud på social media integration end Wave, idet man her har en langt bedre usability.

Tilbage står dog, at integrationen af alle sociale medier, er mere kompleks, end brugen af medierne i sig selv. Alle der har prøvet at integrere bare Twitter og Facebook ved at det efterlader mange problemer!

Læs mere om Google Buzz

I sandhedens interesse har mange medier større ressourcer end dette website, ligesom de også har fået tilgang til noget materiale inden præsentationen – sådan ser det ihvertfald ud!

Jeg vil anbefale følgende artikler såfremt man vil vide mere om Google Buzz. Den centrale artikel er Mashables glimrende gennemgang af Google Buzz, her gennemgås en del af funktionaliteterne, der blev præsenteret på Google’s live video præsentation, der desværre ikke kan tilgås på video endnu.

Mashable har også konkurrenternes reaktioner på den nye service fra Google … dem finder du i denne artikel. Endelig så kan man finde en artikel om implikationerne for mobile ved at klikke her. Endelig er der en artikel om hvordan Buzz vil påvirke Twitter og Facebook … den finder du her.

Se Googles video’er om Buzz her:
Præsentation af Buzz – video af launch event med Sergey Brin.
Google Buzz
Google Buzz Mobile

Google Buzz klar på mobilen allerede nu

Google Buzz, der introducerer social media på Gmail platformen er netop blevet præsenteret. Buzz er Google seneste forsøg på at skaffe sig et overtag i kampen om social media.

Der er endnu ikke adgang til Buzz fra alle Gmail konti men i løbet af nogle dage vil Google Buzz være rullet ud til alle. Se præsentation af Google Buzz.

Google Buzz på mobilen

Google satser massivt på mobilmarkedet, og derfor kan det næppe komme som en overraskelse, at Buzz allerede fra starten kan bruges fra mobiltelefoner. Man kan allerede nu tilgå Google Buzz på mobilen via URL’en buzz.google.com.

Her er en kort intro video om Google Buzz på mobilen.

Post image for Google Buzz … social media integreret i Gmail

Google har længe forsøgt at finde fodfæste indenfor Social Media, og nu sker der for alvor noget på denne front. Idag har Google nemlig præsenteret Google Buzz, der integrerer den sociale dialog i Gmail.

Man kan allerede nu teste Buzz af på sin mobil, og Buzz vil blive udrullet til alle Gmail brugere i løbet af nogle dage.

Hvad er Buzz

Google Buzz tager den velkendte Gmail platform og udvider den til at omfatte andre sociale kontakter end email. Buzz forsøger på en gang at samle trådene fra de sociale tjenester (Twitter), og samtidigt laver man funktionalitet hvor man ligesom på Facebook let kan dele links, billeder, video og andet spændende indhold.

Her er en video, der kort præsenterer Google Buzz – jeg vender tilbage med mere info om Buzz, når jeg har fået et overblik over hvad Buzz kan tilbyde brugerne.

Google Maps på dit website?

Google Maps bruges på mange websites, idet det giver en nem adgang til kortfunktionalitet, og dermed en række muligheder for at placere virksomheder, og begivenheder rent geografisk.

Maps indeholder imidlertid rigtigt mange funktionaliteter, som kan komme i spil når man integrerer kortet på sitet, og dermed er der potentielt mulighed for at man kommer til at kommunikere noget andet, end det der oprindelig var tiltænkt.

Velkommen til ulykken

Jeg har fundet dette eksempel i et større dansk nyhedsmedie. Ideen er egentlig rigtigt god, men på en eller anden måde kommer man bare for tæt på ulykken, når man tilbyder så detaljerede muligheder.

Særligt rutevejledningen springer i øjnene i dette tilfælde, men også placeringen af kortet, samt kortets størrelse i sig selv, gør at det næsten bliver en opfordring til at tage op for at kigge! Perspektiverne i Streetview forekommer ret skræmmende i dette tilfælde – om 10 år står der måske – Live Street View!

Google Maps kan indeholde for mange informationer

Tænk dig om inden du bruger Google Maps

Man kan hurtigt blive begejstret for alle de muligheder, der ligger i applikationer som Google Maps. De er lette at implementere, og derfor er der også mange, der anvender dem.

Der er ikke noget galt i at bruge Google Maps, men det skal gøres med omtanke, således at det ikke overtager sitet og kommunikationen.

Post image for Sæt fart på dit WordPress site

Der er kommet fornyet fokus på sitets performance efter at Google annoncerede at load-tiderne nu indgår som en del af ranking algoritmerne.

I min verden er det helt fint med øget fokus på load-tider mm., men man skal ikke gøre det for Google’s skyld, og ej heller tro at det pludseligt giver meget bedre rankings i Google.

Man bør derimod optimere sitet systematisk af hensyn til brugerne, der har krav på en god performance og en god oplevelse, når de besøger dit site – det giver tilfredse bruger og i sidste ende flere kunder i butikken. En systematisk tilgang til optimering er nødvendigt, hvilket jeg skrev om i min forrige blogpost – “Sæt fart på dit website“.

WordPress benyttes som CMS på en del sites, og mange blogs, og der er mange muligheder for at optimere load-tider og performance på dit WordPress site.

WordPress optimering

En rigtigt fin ting ved WordPress er alle de forskellige plugins, der kan bruges til udviklingen af WordPress sites. Der findes en del plugins, der kan bruges til optimering af sitets performance.

Jeg skal ikke lægge skjul på at det ikke er helt trivielt at bruge alle disse plugins og teste dem, idet det kan tage tid at sætte dem op, ligesom nogle af dem er ret bøvlede at fjerne igen.

Følg rådene fra Yslow og Page Speed

De to testværktøjer Yslow fra Yahoo og Page Speed fra Google, giver begge klare indikationer af hvilke ting på sitet, der kan og bør optimeres. Følg disse anvisninger og brug derefter plugins, til at forbedre sitets performance, der hvor det er nødvendigt.

Lyt til hvad eksperterne siger

Der er ingen tvivl om at optimering af sites kan være meget kompliceret, selvom man kan komme langt med sund og almindelig fornuft. Jeg vil derfor helt klart anbefale, at man læser nogle artikler om emnet, før man kaster sig ud i at lege med caching plugins og andre mere langhårede optimeringstiltag.

Jeg har samlet tre ret nye artikler omkring optimering af WordPress sites – de kommer hver især rundt om emnet, men værktøjerne varierer lidt.

De første er fra danske Claus Heinrich, der har lavet flere sammenhængende artikler om optimering af WordPress sites – du finder den centrale artikel her. Claus går meget systematisk frem, hvilket også gør artiklerne meget overskuelige.

En anden artikel kommer fra Dave Naylor’s blog, hvor der er en meget fin artikel om hvordan de selv har optimeret deres blog. Som sædvanligt er tonen direkte på Dave Naylors blog, og artiklen afsluttes med en stikpille til den der har ødelagt en del af optimeringen ved at sætte Tweetmeme knapperne på de enkelte blog posts.

Tweetmeme … ja den forbedrer ikke dit sites performance, hvilket også er et af emnerne i den sidste artikel jeg vil fremhæve, nemlig en blog post fra Michael Gray (Graywolf). Her gennemgås en række optimerings muligheder, herunder fjernelse af netop Tweetmeme knapperne.

Michael Gray diskuterer også caching af siderne … hvad er godt og hvad er problematisk mht. caching af siderne på din blog, og hvad skal man huske, hvis man kører med caching af siderne.

Optimering …. kom nu igang

Hvordan kommer man så igang? Start med en test af siden, pluk så de lavest hængende frugter først. Og med de lavest hængende frugter mener jeg at der ofte er en del at hente ved at optimere de billeder og grafikker, der findes på siden. Man kan oftest hente mange kb blot ved lidt billedbehandling. Gør det derefter til en del af arbejdet med sitet, at optimere alle billeder der bruges på sitet, således at sitet ikke bliver unødigt tungt.

Et andet vigtigt element er at fjerne unødige funktioner fra sitet. Der er ufatteligt mange muligheder for at integrere WordPress sites op mod de forskellige Social Media. Men det koster … så vær opmærksom på om det er disse funktioner og plugins, der kvæler dit site. Og overvej om du behøver at have f.eks. Tweetmeme på forsiden af siten, eller om det er nok at have det på de enkelte blog posts.

Hosting er en anden central faktor. Mange af de billige hosting løsninger betyder at du deler server og IP adresse med mange andre sites, der til tider har meget trafik. Check om du har stor variation i svartiderne – det kan være et udtryk for at serveren bliver belastet i perioder – og check i den sammenhæng om det er din trafik, der belaster serveren. Du kan optimere nok så meget, men hvis serveren er i knæ, så vil du alligevel få lange svartider.

Test af plugins:

Når du har scoret de lette points kan du begynde at kigge på alle de plugins, der anbefales i de tre artikler – selv tester jeg fortsat en stribe plugins, men er ikke nået frem til en endelig løsning.

Jeg tester pt. følgende plugins:
Gzip Output
W3 Total Cache
WP Minify
WP Super Cache

Husk … vær omhyggelig og følg vejledningen både når du installerer og afinstallerer disse plugins, idet du ellers let kommer ud i problemer. Husk dernæst at lave backup af dit site, inden du begynder!

God fornøjelse

Post image for Sæt fart på dit website

Google er begyndt at lægge vægt på load-tider i deres ranking algoritmer. Det betyder, at et hurtigt site alt andet lige vil ranke bedre end et site, der loader langsomt.

Denne ændring hos Google har ført til en ny fokus på optimering af web-sites, således at de lever op til Google’s krav om hurtighed. Umiddelbart er dette en god udvikling, selvom disse sites forlængst skulle være blevet optimeret af hensyn til brugerne, der jo er dem der lider under de langsomme sites.

Optimering af sites

Der er mange muligheder for at optimere dit site, og alt efter setup og CMS system, kan der opnås meget store forbedringer ved nogle timers arbejde. Men træerne vokser ikke ind i himmelen, idet optimering er en vanskelig proces, der kan være meget kompleks, og derfor er det vigtigt at gå systematisk til værks.

Man bør således måle før, under og efter optimeringen, og gerne for hvert skridt man tager for at optimere sitet. Der er flere velegnede redskaber til målingerne, herunder Google’s Page Speed værktøj, der også refereres til på webmastertools nye målinger af sitets performance – der findes under ->betjeningspanel -> Labs -> Webstedseffektivitet. Page Speed er en Firefox plugin, der forudsætter at du har Firebug plugin installeret.

Et andet meget fint værktøj er Yslow, der er Yahoo’s page speed værktøj, der kan mange af de samme ting som Google’s Page Speed, men som vægter de forskellige elementer i sitets performance lidt anderledes. Det er lidt en smagssag om man foretrækker det ene eller det andet værktøj.

Google om hastighedens betydning for rankings

Google annoncerede i slutningen af 2009 at load-tider fremover indgår i ranking algoritmerne, men der er stor tvivl om hvor meget det egentlig betyder. De fleste SEO’s mener nok at sitets hastighed pt. har relativt lille betydning for rankingen, hvilket da også delvist bekræftes af Matt Cutts i nedenstående video.

Man kan imidlertid ikke afvise af hastigheden senere kan få en større vægt i rankings algoritmen, og om ikke andet bør man af hensyn til brugerne få styr på sit site, og få det optimeret.

Sæt fart på dit site af hensyn til dine kunder og brugere

Der er ingen undskyldning for et langsomt website, og brugernes krav til hastighed er stadigt stigende. Mange brugere klikker allerede idag væk fra langsomme websites, og der er mange der får en dårlig oplevelse på dit site, når de sidder og bliver irriteret over at siderne loader langsomt.

Så se nu at få checket dit site, og få det optimeret inden det koster dig kunder!

Post image for Matt Cutts – State of the Index

Google er ved at løbe ind i et Microsoft syndrom, hvor deres markedsandel er blevet så stor, at det giver dem en masse dårlig omtale, og der er ved at brede sig en generelt negativ stemning overfor Google.

Det sjove er at man taler mest om Google dominans, der hvor Yahoo og Bing fortsat har en rimelig markedsandel – I Danmark hvor Google sidder på mere end 90% af markedet er kritikken ikke så udtalt!

Google – en lukket virksomhed med skjulte motiver?

Google er vokset voldsomt, og de har i nogen grad lidt under dette – og hele deres struktur lider i den grad under at den ikke rigtigt er gearet til kundekontakt.

Der er dog sprækker i denne ellers så lukkede facade, og den mest prominente er Matt Cutts, der udtaler sig om søgemaskineoptimering og alt hvad der vedrører Google’s index – dvs. det organiske søgeresultat.

Matt Cutts har en god, direkte og åben tilgang til virksomhedskommunikation, og hans video’er er oftest rimeligt informative. Man skal dog ikke tage fejl af den lidt simple form – der er tænkt nøje over hvad der bliver sagt – og det er i høj grad åbenhed med måde!

State of the indez

Hvert år laver Matt Cutts en State of the Index, som ligesom opsummerer hvordan situationen er omkring Google’s index, og søgemaskineoptimering. Det er en status, som også peger fremad, hvorfor det absolut er værd at bruge tid på videoen, selvom overskriften er State of the index 2009. Hvis du er hardcore SEO, så er der måske ikke så meget nyt under solen!

Post image for Hvordan tolker Google links fra Twitter og Facebook

Facebook og Twitter vækster voldsomt i øjeblikket, og derfor er det interessant at vide hvordan Google tolker og håndterer links fra Twitter og Facebook.

Links fra Twitter

Google har haft held til at få sat nofollow på stort set alle links på Twitter, hvorved det umiddelbart ikke er muligt at få meget link værdi ud direkte af Twitter profilen. Der skal derfor tænkes mere kreativt, hvis Twitter skal bruges i linkbuilding.

Links på Facebook

På Facebook er problemet et lidt andet, idet de fleste brugerprofiler ikke er fuldt tilgængelige for alle brugere. Dette betyder at Google ikke kan crawle siderne, og dermed får man heller ikke den store gavn af links på siderne.

Matt Cutts forklarer

Her er en lille video, der Matt Cutts går lidt mere i detaljen med ovenstående problemstilling.

Google titles og snippets

Google’s søgeresultat består populært sagt af titles, snippets og links. Men hvordan genererer Google titles og snippets fra sidens indhold, og hvordan kan man eventuelt styre denne proces.

Den samme side (URL) kan have flere titles og snippets alt efter hvilken søgning siden optræder i, og derfor kan det være vanskeligt at danne sig et billede af hvordan Google genererer disse tekster.

Titles og snippets

Matt Cutts har lavet denne lille video, hvor han kort og præcist forklarer hvordan Google tilpasser såvel titles som snippets således at disse bedst muligt matcher søgningen. Man kan styre meget ved at angive relevante titler, og meta descriptions selv, men Google kan alligevel finde på at tilpasse både titles og snippets.